Logo for projektet PhoMu
Af .
Licens: CC BY 2.0

Danmarks Fotomuseum blev oprettet i Herning i 1984 på grundlag af fhv. fotohandler Sigfred Løvstads (1924-2003) private samling af fotografiapparater. Museet fik til huse i en fornem villa i Museumsgade, og ved hjælp af donationer og nyindkøb blev det i løbet af de næste 33 år muligt at præsentere en hel unik samling af udstyr og billeder fra hele fotografiets historie.

Der var en grundig kronologisk gennemgang af den fotografiske udvikling med mange sjældne kameraer og specialudstyr. Dertil kom løbende udstillinger af førende fotografers værker.

Lukningen af Danmarks Fotomuseum

Det var Danmarks eneste fotomuseum af den art, så det var overraskende, da bestyrelsen i 2016 måtte udsende følgende meddelelse:

"Danmarks Fotomuseums bestyrelse har besluttet at lukke fotomuseet med udgangen af 2017. Grundet nedskæring i det kommunale driftstilskud på 80 % fra Herning Kommune, har bestyrelsen ikke kunnet finde en fornuftig og økonomisk forsvarlig måde at drive museet videre på. Der har været kontakt til mange andre kommuner eller udstillingssteder for et samarbejde med et økonomisk stabilt fundament for øje; men alle kontakter er desværre endt med et negativt resultat".

En del af samlingen blev solgt, men kernesamlingen blev opmagasineret, og bestyrelsen arbejder fortsat på at finde et nyt hjemsted til udstillingen. Arbejdstitlen for hele projektet er PhoMu.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig