Reportagefotografi, den form for fotografi, der omhandler emner og begivenheder fra virkelighedens verden, ofte præget af indlevelse og humanistisk stillingtagen. Som regel indgår reportagefotografiet i en fortællende billedserie (fotoreportage).

Faktaboks

Etymologi
1. led afledning af latin reportare 'bringe tilbage', af re- og portare 'bære'.

I billedmagasinernes storhedstid fra 1930'erne til 1950'erne spillede bl.a. nyhedsreportagen en væsentlig rolle, som tv siden har overtaget. I dag præsenteres reportagefotografiet især i bogform og på udstillinger. Se også dokumentarfotografi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig