I 1816 lykkedes det franskmanden J.N. Niépce at fastholde billeder på papir ved hjælp af sølvklorid. Det ældste kendte fotografi er optaget i 1826 på en tinplade belagt med lysfølsom syrisk asfalt og efterbehandlet med lavendelolie; eksponeringstiden var otte timer. I 1829 indledte Niépce et videnskabeligt samarbejde med kunst- og dioramamaleren L.J.M. Daguerre, for at de sammen kunne nå deres fælles mål, at fastholde og fiksere et billede i camera obscura.
Efter Niépces død i 1833 fortsatte Daguerre eksperimenterne, som i 1837 resulterede i daguerreotypi-processen. Det lysfølsomme stof på daguerreotypi-pladen var sølvjodid; det positive, spejlvendte billede blev fremkaldt med kviksølvdampe og fikseret med almindeligt salt, natriumklorid. Kameraet var udviklet af camera obscura og bestod af to trækasser; den bageste med en matglasplade og en kassette gled ind i den forreste, hvori der sad et akromatisk objektiv.
Forlydender om, at det var lykkedes at fastholde billeder i et camera obscura, blev bekræftet 7.1.1839 af Pariserobservatoriets direktør Francois Arago. 19.8.1839 offentliggjordes Niépces og Daguerres opfindelse, som den franske stat havde købt.
Andre videnskabsmænd eksperimenterede med fotokemi, men det blev briten W.H. Fox Talbot, som i 1841 offentliggjorde kalotypi-processen. Mens daguerreotypiet var et unikum, kunne man fra et papirnegativ fremstille et ubegrænset antal positive billeder på saltpapir. Dette blev grundlaget for fremtidens fotografiske billedfremstilling.
I 1851 erstattede briten Frederick Scott Archer papirbasen med glas, og kollodium blandet med jodid og bromid blev nu bærer af det billeddannende medium. Glaspladen med kollodiumhinden blev dyppet i en opløsning af sølvnitrat, hvorved der dannedes en lysfølsom blanding af sølvjodid og sølvbromid. Pladen eksponeredes og fremkaldtes, mens emulsionen stadig var våd.
I 1871 opfandt briten Richard Maddox sølvbromidgelatine-glaspladen, idet han udelukkende anvendte sølvbromid og brugte gelatine som bindemiddel. Herved kunne man fabriksfremstille mere lysfølsomme plader med tør emulsion. 1873 opdagede tyskeren Hermann Vogel, at visse farvestoffer tilsat emulsionen gør den lysfølsom for de stråler, der absorberes af farvestoffet; det var princippet for den ortokromatiske film.
Amerikaneren George Eastman lancerede i 1884 en rullefilm på papirunderlag, og i 1888 blev papiret erstattet af gennemsigtigt celluloid. Samtidig markedsførte Eastman det første boxkamera til amatørbrug, kaldet Kodak Box. I 1880'erne blev det muligt at fotografere i mørke ved afbrænding af magnesiumpulver på ca. 1/50 sekund; blitzpærerne kom i 1929, elektronflashen i 1953.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.