Et udvalg af lysmålere, primært brugt af amatører
Et udvalg af lysmålere, primært brugt af amatører
Licens: CC BY SA 3.0

Eksponeringsmåler, belysningsmåler, lysmåler, instrument til bestemmelse af den korrekte kombination af blænde og lukker for at opnå den korrekte eksponering ved optagelse af fotografiske billeder. Måleren bruges både ved analoge og digitale optagelser.

Eksponeringsmåleren er oftest indbygget i et kamera, men den kan også være et særskilt instrument og kaldes så en løs lysmåler. Med lysmåleren måler man enten det lys, der reflekteres fra motivet, eller det lys, der falder på motivet, hvilket er den mest præcise målemetode; med en spotlysmåler måler man det lys, der reflekteres fra en ganske lille del af motivet og kan således opnå en meget præcis måling af motivkontrasten.

Indtil firmaet Ramstein i 1931 markedsførte den første fotoelektriske eksponeringsmåler med selen som fotoelement, havde fotografer siden 1880'erne anvendte forskellige forholdsvis upræcise målere. Det kompenserede de for med erfaring og ved at udnytte de fotografiske materialers eksponeringsspillerum.

Selenlysmålerne blev i 1960'erne gradvis afløst af CdS-lysmålere, der anvender cadmiumsulfid som fotoelektrisk modstand og kræver brug af batteri. Fra 1980'erne anvendes også de hurtigere reagerende SBC-(silicon blue cell)målere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig