Gauss-objektiv, (efter C.F. Gauss), objektivtype, hvis linseelementer er placeret nogenlunde symmetrisk omkring blænden. Konstruktionen var oprindelig baseret på et objektiv til teleskoper. Det giver velkorrigerede og lysstærke objektiver, der i fotografiske kameraer nu især benyttes som normalobjektiver og korte teleobjektiver.