En kondensor
En kondensor (undertiden kaldet kondensator) til et Durst forstørrelsesapparat.
En kondensor
Licens: CC BY SA 3.0

Callier-effekt opstår, når et fotografisk negativ kopieres med et forstørrelsesapparat med kondensor. En kondensor samler lysstrålerne i en sindrig linsekonstruktion og sender dem parallelt videre. Derved får billedet større kontrast, end hvis det blev kopieret ved diffust lys.

Når de parallelle lysstråler passerer negativet, reflekterer sølvkrystallerne en del af lyset væk fra objektivet og dermed fra fotopapiret. Mørke flader i negativet reflekterer mere lys end de lyse partier, og derfor øges forskellen mellem lyst og mørkt på det færdige billede. Hvis sølvkrystallerne belyses med diffust lys, udjævnes reflekserne.

Callier-effekt er opkaldt efter den belgiske fysiker André Callier (1877-1938).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig