Ilfochrome, fotografisk proces til fremstilling af farvepapirbilleder efter dias, introduceret i 1978 som Cibachrome og produceret af Ciba-Geigy AG, der ejede Ilford 1969-89; det nuværende navn er fra 1992.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Ilfochrome kommer af Ilfo(rd) og engelsk chrome, af græsk chroma 'farve'.

Ilfochrome-papiret er opbygget efter sølvudblegningsmetoden, hvor emulsionen i stedet for farvestoffer indeholder fuldt færdige farver i tre lag med cyan, gul og magenta.

Ved en blegeproces omdannes de tre emulsionslag efter eksponering til opløselige sølvforbindelser, der er bundet til farvestofferne. Efter udblegning resterer kun de farver, der skal bruges til at danne det færdige billede. Denne proces giver en høj farvemætning og usædvanlig god arkiveringsholdbarhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig