Faktaboks

Lilian Bolvinkel
Født
7. marts 1935
Død
9. oktober 2020

Lilian Bolvinkel var en dansk fotograf. Hun fotograferede fra ca. 1960 teater, arkitektur, portrætter, landskaber og social dokumentation.

I 1960'erne havde Lilian Bolvinkel nært samarbejde med fotogruppen Delta, som hun dog ikke var medlem af. Hun rejste og udstillede i bl.a. USA, Italien og Danmark; flere udstillinger blev arrangeret samme med arkitekten Karen Zahle (f. 1931).

Lilian Bolvinkel udgav bøger sammen med bl.a. forfatteren Elsa Gress, kunsthistorikeren Hans Helge Madsen samt med lægen Svend Heinild, bl.a. Spadestik (1972). Hun medvirkede også ved festskriftet til Svend Heinild, De er syge, sagde lægen (1977).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig