Lennart Larsen, 1924-1991, dansk fotograf, fra 1945 tilknyttet Nationalmuseet. Larsen blev fornyeren af dansk museumsfotografi og vandt også international anerkendelse. Hans billeder illustrerer en lang række udgivelser, fx Politikens Danmarkshistorie (1962-66). Festskrifterne Danefæ (1980) og Oldtidens ansigt (1990) var ikke alene dansk arkæologis hyldest til Margrethe 2. ved hendes 40- og 50-års-fødselsdag, men også en hæder til fotografen, der mestrede både detaljeoptagelsen og interiørhelheden.