Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holger Damgaard

Oprindelig forfatter THTha Seneste forfatter Redaktionen

Holger Damgaard var som pressefotograf bl.a. optaget af motorsport og flyvning. Her har han foreviget øjeblikket, før en flyver fra Det Danske Luftfartsselskab går i luften for at besørge postgangen mellem Kalundborg og Århus. Billedet er taget 9.2.1922, da sejladsen var indstillet pga. den strenge vinterkulde.

Holger Damgaard, 1870-1945, dansk fotograf. Efter et ophold i USA, hvor han oplevede pressefotografiets betydning, fik Damgaard fra 1900 antaget billeder i ugebladet Hver 8. Dag og i Illustreret Tidende. 1908 blev han ansat ved Politiken som den første pressefotograf, og i dette blad bragtes 7/12 samme år ét af de første rasterkliché-reproducerede dagbladsfotografier. I 1912 var Damgaard blandt initiativtagerne til Journalistfotografforbundet (Pressefotografforbundet). S.m. Peter Elfelt var han foregangsmand inden for reportagefotografiet, og hans billeder dokumenterer næsten alle dele af det danske samfund.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tove Thage: Holger Damgaard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60743