Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Heinrich Tønnies

Oprindelig forfatter BMKl Seneste forfatter Redaktionen

Heinrich Tønnies foregreb med sine omhyggeligt iscenesatte portrætopstillinger både stil og fremgangsmåde hos nogle af 1900-t.s mest prominente kamerakunstnere: tyskeren August Sander og amerikaneren Irving Penn. Fra etableringen af atelieret i 1856 til hans død i 1903 udgik der fra Tønnies' atelier ca. 75.000 portrætter, heriblandt disse to ungersvende i stadstøjet.

/@api/deki/files/29010/=ud_a_221032.mp3?revision=2

Heinrich Tønnies, 1825-1903, tysk-dansk fotograf, fra 1847 bosat i Danmark. Uddannet som glassliber og -maler etablerede Tønnies sig i 1856 som portrætfotograf i Aalborg. Med sine atelieroptagelser af almindelige mennesker i arbejdstøj brød han med det gængse visitkortfotografi. Han udførte tillige mange topografiske fotografier fra området, bl.a. opførelsen af den første jernbanebro over Limfjorden i 1874. Firmaet Atelier H. Tønnies eksisterede til 1974.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birna Marianne Kleivan: Heinrich Tønnies i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176003