Faktaboks

Gregers Nielsen
Født
1931
Død
2002

Gregers Nielsen, 1931-2002, dansk fotograf. Efter uddannelse og virke som pressefotograf 1948-59 arbejdede Gregers Nielsen indtil 1961 i Paris som freelancefotograf.

I 1964 var han medstifter af dokumentargruppen Delta-Photos, i 1985 af sammenslutningen Billedhuset i København.

Gregers Nielsens billeder introducerede en ny type dokumentarfotografi i Danmark. De er båret af humor snarere end af indignation og afspejler både i motivverden og formsprog en stille, men vedholdende insisteren på demokratiet og friheden.

Ud over sort-hvide fotografier har han i slutningen af 1960'erne og i 1970'erne skabt en række film og tv-film. Hans billeder er udgivet i bl.a. Billeder til tiden (1988) og Danmarksbilleder (1994).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig