Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

W. Eugene Smith

Oprindelig forfatter HennH Seneste forfatter Redaktionen

W. Eugene Smith, William Eugene Smith, 1918-1978, amerikansk fotograf. Efter egen research og ofte på eget initiativ skabte W. Eugene Smith fra midten af 1940'erne en lang række fotoessays som Landlægen (1948), Spansk landsby (1951) og Barmhjertighedens mand (1954, om Albert Schweitzer).

Flere blev vist i magasinet Life, som han i perioder var tilknyttet indtil 1954, da diskussioner om redaktionel respekt for fotografens integritet førte til et endeligt brud på samarbejdet.

Smiths fotoessays har siden givet inspiration til talrige reportagefotografer ligesom hans dokumentation af kviksølvforureningen ved Minamata i Japan, der blev udgivet som bog i 1975 . Et af hans kendteste billeder er A Walk to Paradise Garden (1946).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Steen Wettendorff: W. Eugene Smith i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161413