Faktaboks

William Eggleston
Født
27. juli 1939

William Eggleston er en amerikansk fotograf. William Eggleston brød igennem i 1976 med en udstilling på Museum of Modern Art i New York af lavmælte, næsten banale billeder fra Sydstaterne.

De forekom fortrolige, fordi de gav mindelser om det, man kendte fra familiealbummet. Men farveholdningen var ny og gjorde udstillingen til spydspids for en ændret holdning til farvefotografien.

William Eggleston udgav senere bogværket The Democratic Forest (1989) og fik opgaver hos industri og forskning. Folkelig gennemslagskraft har han kun haft med serien fra Elvis Presleys hjem, Graceland (1984).

William Eggleston modtog Hasselbladprisen i 1998.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig