Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
Walter Woodbury, 1834-1885, britisk fotograf og opfinder af den fotomekaniske reproduktionsproces woodburytypi, også kaldet fotoglypti, en forløber for halvtonetrykket.
Processen, der patenteredes 1865, bygger på et fotografisk fremstillet gelatinebillede i relief, som ved sammenpresning overføres til en blyplade, der anvendes som matrice ved trykning. Processen anvendtes frem til ca. 1900 til eksklusive, oftest bruntonede illustrationer med fremragende mellemtonegengivelse.
Tove Thage: Walter Woodbury i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183057 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon