Timothy H. O'Sullivan deltog som fotograf i flere geografiske og geologiske ekspeditioner til bl.a. egnene omkring Colorado River i det vestlige USA. Med sit udstyr og mørkekammer i en muldyrtrukket vogn og under livsfarlige strabadser optog han med den besværlige våde kollodiumproces sine negativer på store glasplader. Fotografiet her fra Canyon de Chelly i Arizona stammer fra George M. Wheeler-ekspeditionen 1873-74; det er anvendt som venstre billede af et stereoskopisk par. National Archives, Washington.

.

Timothy H. O'Sullivan, 1840-14.1.1882, amerikansk fotograf. Timothy H. O'Sullivan blev uddannet hos Mathew B. Brady, og 1861-65 var han premierløjtnant og Bradys hovedmedhjælper som fotograf under Den Amerikanske Borgerkrig.

Fotografiet A Harvest of Death fra juli 1863 udtrykker alle kriges meningsløshed og den enkelte soldats anonyme død.

Under geologiske ekspeditioner 1867-74 til bl.a. Nordvestamerika tog Timothy H. O'Sullivan en lang række fremragende billeder af de storladne landskaber.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig