Faktaboks

Roger Fenton
Født
1819
Død
1869

Roger Fenton. Havnen i Balaklava på Krim, fotograferet i foråret 1855. Fenton tog billedet kort efter ankomsten til den lille travle havn på det sydlige Krim. I næsten et halvt år rejste han rundt som krigsfotograf med en hestetrukken vogn, der var indrettet som mørkekammer, en synlig skydeskive for russiske kugler.

.

Roger Fenton, 1819-1869, britisk fotograf. Roger Fenton lavede den første større krigsreportage i fotohistorien, da han udsendt af den britiske regering dokumenterede Krimkrigen 1855.

Under svære forhold optog Roger Fenton ca. 300 glasnegativer, som især skønmalede krigen. Forinden var Fenton, der i 1840'erne havde studeret kunst og jura, blevet kendt for sine landskabsfotografier fra bl.a. Rusland.

Hans arkitektur- og stillebenbilleder samt portrætter af den britiske kongefamilie vakte ligeledes opsigt. I 1853 var han medstifter af Photographic Society of London.

Roger Fenton opgav fotografien 1861 for at praktisere som advokat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig