Faktaboks

Robert Doisneau
Født
1912
Død
1994

Robert Doisneau, 1912-1994, fransk fotograf. Robert Doisneau er berømt for sine poetiske, humoristiske og til tider ironiske dokumentarfotografier af gade- og cafélivet i og omkring Paris.

Især i de første årtier efter 2. Verdenskrig formåede han som ingen anden at udtrykke en særlig fransk charme. Han har også portrætteret mange kunstnere, bl.a. Picasso, Georges Braque og Fernand Léger, og han har fotograferet for magasiner som Life og Vogue.

Robert Doisneau var fra 1946 tilknyttet fotobureauet Rapho, og han udgav mere end 20 fotobøger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig