Faktaboks

Robert Capa
Født
1913
Død
1954

Robert Capa, egl. Andrei Friedmann, 1913-1954, ungarsk-amerikansk fotograf, bosat i USA fra 1939. Robert Capas mod og store fotojournalistiske talent gjorde ham til en af vor tids mest indflydelsesrige krigsfotografer, kendt for sine nærgående optagelser af kamphandlinger og af civilbefolkningens lidelser.

Capa dækkede Den Spanske Borgerkrig 1936-39, hvorfra det berømte fotografi af en faldende republikansk soldat stammer; billedets ægthed er omdiskuteret, men dets symbolværdi usvækket. Han fotograferede også Den Kinesisk-japanske Krig 1938, 2. Verdenskrig 1941-45 (bl.a. D-dag) og staten Israels oprettelse 1948-50; han blev dræbt i Fransk Indokina.

Sammen med bl.a. Henri Cartier-Bresson grundlagde Robert Capa 1947 billedbureauet Magnum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig