Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Henry Emerson

Oprindelig forfatter BMKl Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/7700/=ud_a_107701.mp3?revision=2

Peter Henry Emerson, 1856-1936, britisk fotograf. Peter Henry Emerson var en af de tidligste fortalere for fotografien som en selvstændig kunstart.

I den opsigtsvækkende Naturalistic Photography (1889) plæderede han for et realistisk, men samtidig kunstnerisk præget fotografi, som ikke efterlignede maleriets temaer og metoder.

Året efter afsvor Emerson sit naturalistiske ideal, men fortsatte med at præge fotografiens billedmæssige udvikling indtil begyndelsen af 1900-tallet. Hans virksomhed satte fart i ædeltryksmetoder som platinotypi og fotogravure.

Annonce

Peter Henry Emerson var en glimrende landskabsfotograf og udgav 1886-95 flere billedbøger med miljøskildringer fra bøndernes og fiskernes liv i East Anglia i Østengland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birna Marianne Kleivan: Peter Henry Emerson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70322