Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Steinert

Oprindelig forfatter TaPo Seneste forfatter Redaktionen

Otto Steinert, 1915-1978, tysk fotograf. Otto Steinert var læge, før han etablerede sig som fotograf i 1947. Han grundlagde 1949 gruppen Fotoform; fra 1952 var han lærer og rektor ved Staatliche Werkkunstschule i Saarbrücken, fra 1959 professor ved Folkwangschule i Essen.

Med idéen om at udvikle en personligt præget fotografisk modernisme arrangerede Otto Steinert 1951, 1954-55 og 1958 udstillinger med titlen Subjektive Fotografie. Hans pædagogiske indsats fik sammen med grundlæggelsen af Museum Folkwangs fotografiske samling vidtrækkende betydning for periodens fotografi.

Otto Steinerts egne billeder, hvori han betonede abstrakte mønstre og grafisk udtryk, var fremstillet ved komplicerede metoder og fremstår ofte som kombinerede positive-negative aftryk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tage Poulsen: Otto Steinert i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164596