Faktaboks

Josef Koudelka
Født
1938

Josef Koudelka er en tjekkisk-fransk fotograf. Josef Koudelka er uddannet flyingeniør, men arbejdede fra 1965 til sin emigration i 1970 som teaterfotograf i Prag.

I 1971 blev Josef Koudelka medlem af billedbureauet Magnum, i 1991 bosatte han sig atter i Tjekkiet.

Koudelkas arbejde er kendetegnet ved en teatralsk organisering af virkeligheden, hvor det arkaisk mytiske bryder gennem moderniteten.

Josef Koudelkas motivverden er romaer, rituelle og religiøse fester samt panoramabilleder af en forfalden industriverden. Hans billeder er udgivet i bl.a. Koudelka: Gypsies (1975) og Exiles (1988).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig