Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacques-Henri Lartigue

Oprindelig forfatter MSand Seneste forfatter Redaktionen

Jacques-Henri Lartigue, 1894-1986, fransk fotograf og maler. Jacques-Henri Lartigue betragtede sig som amatørfotograf. Fra han var seks år, brugte han kameraet til at føre en visuel dagbog over familie- og hverdagslivet og til at fotografere bevægelse, bl.a. hestevæddeløb, racerløb, flyveopvisninger og tennisspil.

Disse tidlige snapshots giver samtidig et autentisk og spontant indblik i la belle époque, livet blandt middel- og overklassen i Frankrig i tiden fra århundredskiftet frem til 1. Verdenskrig.

Jacques-Henri Lartigues fotografier er blevet fremdraget, udstillet og publiceret siden 1960'erne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Sandbye: Jacques-Henri Lartigue i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114776