Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helmut Newton

Oprindelig forfatter BMKl Seneste forfatter Redaktionen

Helmut Newton. Fotografi fra 1981; Newton selv ses i spejlet, hustruen i stolen til højre.

Helmut Newton. Fotografi fra 1981; Newton selv ses i spejlet, hustruen i stolen til højre.

Helmut Newton, egl. Helmut Neustädter, 31.10.1920-23.1.2004, tysk-australsk fotograf, bosat i Monte Carlo fra 1981, senere i Los Angeles.

Efter fotografistudier i Berlin emigrerede Helmut Newton i 1940 til Australien og vendte 1956 tilbage til Europa som freelancefotograf for magasiner som Vogue, Elle og Playboy. Hans mode-, portræt- og nøgenbilleder er køligt erotiske og viser ofte selvbevidste, langlemmede kvinder i situationer, som indikerer seksuel spænding, fotograferet i dekadent eller mondænt miljø.

Helmut Newton har bl.a. udgivet bøgerne 47 Nudes (1982), Portraits (1987) og s.m. hustruen, den australske fotograf Alice Springs (f. June Browne 1923), us and them (1998).

Annonce

Kort tid før sin død oprettede Helmut Newton The Helmut Newton Foundation med sine egne og hustruens fotografier, som fik til huse i en bygning i hans fødeby Berlin. Den åbnede i 2004 og viser løbende udstillinger af parrets samt andre fotografers billeder.

Helmut Newton Foundations officielle website: http://www.helmutnewton.com/

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birna Marianne Kleivan: Helmut Newton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131484