Faktaboks

Francis Frith
Født
1822
Død
1898

Francis Frith, 1822-1898, britisk fotograf. Francis Frith begyndte at fotografere ca. 1850 og anvendte den besværlige våd-kollodium-proces med glasplader på 40 cm×50 cm. Han er kendt for sine optagelser fra Egypten, Sinai og Jerusalem (1856-60), men fotograferede også i Europa.

På sin tredje rejse, 1859-60, kom han forbi den femte katarakt på Nilen og til Nubien, hvor kun få europæere havde været før. Ved hjemkomsten åbnede han forlaget F. Frith & Co., hvor han udgav sine fotoværker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig