Bernd og Hilla Becher var et tysk kunstnerægtepar, Bernd (egentlig Bernhard) Becher (1931-2007) og Hilla Becher (1934-2015).

De specialiserede sig fra 1959 i fotografering af industrielle bygningsværker og udviklede et "industriarkæologisk" projekt, som ofte er blevet karakteriseret som en form for konceptkunst.

I billedserier af bl.a. fabriksbygninger, vandtårne, gasbeholdere og højovne dokumenterede de systematisk en forsvindende industriel kultur i en nøgtern og detaljeret stil, der til fulde udnytter fotografiets muligheder for præcision og objektivitet.

Bernd og Hilla Becher underviste begge på kunstakademiet i Düsseldorf, Bernd med professortitel fra 1976.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig