Faktaboks

Andreas Feininger
Født
1906
Død
1999

Andreas Feininger. Lysspor efter en helikopter, der hæver sig, flyver fremad og hæver sig igen. Helikopteren havde lys placeret i rotorspidserne, mens kameraet optog med åben blænde. Den hvide plet øverst er månen.

.

Andreas Feininger, 1906-1999, amerikansk fotograf, søn af Lyonel Feininger. Andreas Feininger blev uddannet som arkitekt ved bl.a. Bauhaus i Tyskland og begyndte at fotografere under et ophold i Sverige 1933-39.

Foruden sine arkitektur-, by- og naturbilleder er Feininger kendt for sit virke som fotojournalist for bl.a. Life, hvor han var ansat 1943-62. Hans værk er præget af et analytisk snarere end et emotionelt forhold til fotografien og vidner om en optagethed af strukturelle former.

Andreas Feininger har udgivet over 40 bøger, deriblandt The Face of New York (1955) samt adskillige om fotografisk teknik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig