Faktaboks

Richard Avedon
Født
1923
Død
2004

Richard Avedon. Marilyn Monroe, skuespillerinde, New York City 5.6.57; fotografi, 1957.

.

Richard Avedon, 1923-2004, amerikansk fotograf. Siden midten af 1940'erne stod Richard Avedon for en stilistisk fornyelse af modefotografiet i billeder, udført for magasiner som Harper's Bazaar og Vogue.

Samtidig blev han kendt som en fremragende portrætfotograf med en indtrængende psykologisk skildring af modellen, der ofte vises isoleret på en flad, hvid baggrund i frontal konfrontation med betragteren.

Richard Avedons billeder er udgivet i flere bøger, bl.a. Observations (1959, med tekst af Truman Capote) og In the American West (1985).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig