Faktaboks

George Eastman
Født
1854
Død
1932

George Eastman er her fotograferet af Frederick Church i 1890 med sit Kodak nr. 2 kamera om bord på S/S Gallia på vej til Europa. Church har taget billedet med et af de første Kodak kameraer, der gav cirkelrunde fotografier for at udnytte hele det billede, som linsen dannede.

.

George Eastman, 1854-1932, amerikansk opfinder og industrimand, grundlægger af Eastman Kodak Company.

George Eastman begyndte i 1878 at forbedre den fotografiske tørplade, som han fra 1880 fremstillede industrielt. I 1884 tog han bl.a. patent på en papirbaseret rullefilm med lysfølsom hinde. Filmen indgik i 1888 i det enkle boxkamera Kodak, som blev markedsført under mottoet "You press the button — we do the rest".

Året efter påbegyndte han produktionen af celluloid-rullefilm. Hermed havde Eastman forenklet fototeknikken så meget, at amatørfotografiet i de følgende årtier udviklede sig til en storindustri.

George Eastman skænkede over 100 mio. dollars til bl.a. sociale og videnskabelige formål.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig