Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Louis Jacques Mandé Daguerre

Oprindelig forfatter HBerg Seneste forfatter Redaktionen

Louis Jacques Mandé Daguerre. Der er kun bevaret få af Daguerres egne fotografiske optagelser. Her er han selv portrætteret af en kollega, den franske fotograf Jean Baptiste Sabatier-Blot (1801-81). Daguerreotypiet fra ca. 1844 findes i Collection Société française de photographie.

Louis Jacques Mandé Daguerre. Der er kun bevaret få af Daguerres egne fotografiske optagelser. Her er han selv portrætteret af en kollega, den franske fotograf Jean Baptiste Sabatier-Blot (1801-81). Daguerreotypiet fra ca. 1844 findes i Collection Société française de photographie.

Louis Jacques Mandé Daguerre, 1787-1851, fransk maler, opfinder og fotograf. Daguerre udførte bl.a. dekorationer til operaen i Paris og lavede dioramaer, store illusionistiske panoramabilleder, der kunne dramatiseres ved hjælp af lyd- og lyseffekter.

Fra 1822 arbejdede Daguerre med at fastholde de billeder, der fremkom i et camera obscura. Gennem deres fælles optiker blev Daguerre opmærksom på, at J.N. Niépce også udførte fotografiske eksperimenter; de mødtes i Paris 1827 og skrev kontrakt om samarbejde 1829.

Efter Niépces død 1833 fortsatte Daguerre sine eksperimenter, og i de følgende år udviklede han daguerreotypiet. Mod en årlig pension til Daguerre og Niépces søn Isidore overtog den franske stat opfindelsen og offentliggjorde den i 1839.

Annonce

Samtidig skrev Daguerre en vejledning i processen; den blev i løbet af få måneder bearbejdet i talrige udgaver, oversat og udgivet i det meste af Europa og USA. Kun få af Daguerres egne optagelser er bevaret, bl.a. topografiske billeder og opstillinger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Berggreen: Louis Jacques Mandé Daguerre i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60496

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Louis Jacques Mandé Daguerre
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik