Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

William S. Hart

Oprindelig forfatter JBuO Seneste forfatter Redaktionen

William S. Hart, William Surrey Hart, 1862-1946, amerikansk skuespiller og instruktør. Hart blev en af den tidlige stumfilms mest populære westernhelte, der bl.a. medvirkede til at præge genren i en mere naturalistisk retning. Han havde oplevet det vilde vesten som barn og ung og anvendte sit førstehåndskendskab, da han efter en karriere ved teatret i 1914 begyndte at indspille film i Hollywood. Efter udsendelsen af mere end 70 film aftog Harts popularitet, og han måtte i midten af 1920'erne overlade lærredet til nye stjerner som fx Tom Mix.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Busch Olsen: William S. Hart i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89175