Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wesley Snipes

Oprindelige forfattere LJuhl og MiBl Seneste forfatter Redaktionen

Wesley Snipes. Foto fra 2007.

Wesley Snipes. Foto fra 2007.

Wesley Snipes, f. 1962, amerikansk filmskuespiller. Wesley Snipes blev med sin livlige mimik og sit adrætte kropssprog en af 1990'ernes populæreste sorte filmstjerner, fortrinsvis i actionfilm som New Jack City (1991), Passenger 57 (1992, Passager nr. 57) og Demolition Man (1993). Blandt hans mere nuancerede præstationer er Jungle Fever (1991) og Rising Sun (1993, Solen stiger).

Efter en svagere periode fandt Wesley Snipes igen succes med trilogien om vampyrjægeren Blade (1998, 2002, 2004).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lena Juhl, Michael Blædel: Wesley Snipes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161603