Theda Bara, 1890-1955, egl. Theodosia Goodman, amerikansk stumfilmstjerne. Theda Bara betragtes som filmhistoriens første vamp. Hun spillede ond og vampyragtig "man-eater" i en række film med titler som The Tiger Woman (1917), When a Woman Sins (1918) og The She-Devil (1918). Blandt hendes mest berømte film findes også Cleopatra (1917). Theda Baras navn (anagram for death arab) såvel som hendes mystisk-eksotiske image var omhyggeligt fabrikeret; fx modtog hun pressen omgivet af kranier og levende slanger. Hun nævnes ofte som det første eksempel på, at en vellykket publicitykampagne kan være med til at skabe en stjerne.
Theda Bara
Faktaboks
Theda Bara
- Født
- 1890
- Død
- 1955
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.