Faktaboks

Susan Sarandon
Født
1946

Susan Sarandon.

.

Susan Sarandon, egl. Susan Tomalin, f. 1946, amerikansk skuespiller, g.m. Tim Robbins 1986-2009. Efter flagrende ungpigeroller, bl.a. i The Rocky Horror Picture Show (1975), viste hun nuanceret talent i Pretty Baby (1978) og Atlantic City (1980) og fik stjernestatus med The Witches of Eastwick (1987, Heksene fra Eastwick) og Bull Durham (1988, En sikker vinder).

Siden har hun med humor, lidenskab og sarkasme tolket meget forskellige kvindetyper, bl.a. servitrice med ung elsker i White Palace (1990, Grænseløst begær), feministoprører i Thelma & Louise (1991), tapper moder i Lorenzo's Oil (1992) og advokat i The Client (1994, Klienten).

Susan Sarandon fik en Oscar for rollen som nonnen, der prøver at frelse en dødsdømt morders sjæl i Dead Man Walking (1995).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig