Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Robin Williams

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Uffe Rasmussen

Robin Williams ved People's Choice Awards 2007, hvor han modtog prisen for

Robin Williams ved People's Choice Awards 2007, hvor han modtog prisen for "Sjoveste mandlige stjerne".

Robin Williams, 21.7.1951-11.8.2014, amerikansk filmskuespiller. Robin Williams blev kendt gennem tv-serien Mork and Mindy (1978-82).

Hans fortid som stand-up-komiker har båret flere af hans komiske roller, fx i Mrs. Doubtfire (1993), men hans bedste præstationer indeholder en underliggende desperation og melankoli, fx i The World According to Garp (1982, Verden ifølge Garp), Good Morning Vietnam (1987), Dead Poets Society (1989, Døde poeters klub), Awakenings (1990, Livet længe leve) og Good Will Hunting (1997). I sidstnævnte spiller han over for Matt Damon, og hans præstation i rollen som psykolog for det utilpassede matematiske geni indbragte ham en Oscar for bedste mandlige birolle.

Han huskes desuden for Cadillac Man (1990), The Fisher King (1991) og Jumanji (1995).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: Robin Williams i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182744