Faktaboks

Rita Hayworth
Født
1918
Død
1987

Rita Hayworth, egl. Margarita Carmen Cansino, 1918-1987, amerikansk skuespiller. Rita Hayworth medvirkede i film fra midten af 1930'erne, fortrinsvis i musicals med højdepunkt som Fred Astaires partner i You'll Never Get Rich (1941, Bryllupsdansen). I de følgende år modellerede Hollywood hende til tidens mest feterede glamoursymbol, hvis kendetegn siden har defineret begrebet. Hun blev lanceret som femme fatale i Gilda (1946) og befæstede yderligere sit image i The Lady From Shanghai (1948, Kvinden fra Shanghai), instrueret af Orson Welles, der var en af hendes fem ægtemænd.

I takt med hendes stormfulde privatliv blev karrieren mere svingende, men hun viste flere gange karaktertalent, fx i Separate Tables (1958, Fra bord til bord).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig