Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Raymond Burr

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/3845/=ud_a_219669.mp3?revision=1

Raymond Burr, 1917-1993, amerikansk skuespiller. Med sit mørke blik og massive korpus var Raymond Burr fra sin filmdebut i 1946 henvist til biroller som skurk med højdepunkt i Hitchcocks Rear Window (1954, Skjulte øjne). Vendepunktet kom med titelrollen i tv-serien om forsvarsadvokaten Perry Mason (1957-66, 1973-74 og igen 1985-93). Hans popularitet som den skarpsindige retfærdighedsforkæmper blev styrket i den efterfølgende serie Ironside (1967-75), hvor han fra en rullestol agerede politiets rådgiver. På det tidspunkt var dette image så stærkt, at Raymond Burr blev benyttet som gæsteforelæser på juridiske fakulteter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: Raymond Burr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52462