Faktaboks

Peter Fonda
Født
23. februar 1940
Død
16. august 2019

Peter Fonda. Foto fra 2008.

.

Peter Fonda var en amerikansk skuespiller. Han var søn af Henry Fonda og bror til Jane Fonda.

Peter Fonda blev først bemærket i The Wild Angels (1966, De vilde engle). Han skabte en kultklassiker, da han sammen med Dennis Hopper kørte gennem USA på motorcykel i Easy Rider (1969).

Peter Fonda instruerede den lyriske solnedgangswestern The Hired Hand (1973), men fortsatte i B-film som Open Season (1974, Farlig jagt) og Fighting Mad (1976, En mand går amok).

Peter Fonda fik et comeback med Oscar-rollen i Ulee's Gold (1997) og The Limey (1999, Englænderen).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig