Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Natalie Portman

Oprindelig forfatter Löb Seneste forfatter Redaktionen

Natalie Portman. Foto fra 2010.

Natalie Portman. Foto fra 2010.

Natalie Portman, egl. Natalie Hershlag, f. 9.6.1981, amerikansk-israelsk skuespiller. Natalie Portman havde flere teaterroller som barn og brød tidligt igennem på film i Luc BessonsLéon (1994) efterfulgt af roller i bl.a. Michael MannsHeat (1995) og Tim BurtonsMars Attacks! (1996).

Som voksen er hun blevet kendt som Padme i Star Wars Episode I-III (1999-2005), og hun har desuden medvirket i bl.a. Mike Nichols'Closer (2004) og haft store roller i fremtidsthrilleren V for Vendetta (2006) og de historiske dramaer Goya's Ghosts (2006), instrueret af Miloš Forman, og The Other Boleyn Girl (2008, Den anden søster).

I balletgyseren Black Swan (2010) fik Natalie Portman lov til at udfolde endnu flere aspekter af sit talent i en rolle, hun blev nomineret til en Oscar for. Hun er siden bl.a. set i Kenneth Branaghs tegneseriebaserede superheltefilm Thor (2011).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rasmus Löb: Natalie Portman i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144263