Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kevin Spacey

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Redaktionen

Kevin Spacey. Foto fra 2008.

Kevin Spacey. Foto fra 2008.

Kevin Spacey, Kevin Spacey Fowler, f. 26.7.1959, amerikansk skuespiller. Ved siden af en teaterkarriere i New York markerede Kevin Spacey sig i 1990'erne i en række filmroller, bl.a. som psykopatiske typer i fx Alan J. PakulasConsenting Adults (1992, Forbuden frugt), David FinchersSeven (1995) og den Oscar-belønnede nøglerolle i Bryan Singers finurlige krimi The Usual Suspects (1995).

Blandt hans andre væsentlige filmpræstationer er rollerne i Glengarry Glen Ross (1992, Sælger til salg) efter David Mamets skuespil, Curtis Hansonsfilm noirL.A. Confidential (1997) og Sam Mendes' hverdagsdrama American Beauty (1999); for sidstnævnte fik han sin anden Oscar.

Desuden debuterede Kevin Spacey som filminstruktør med det intime gangsterdrama Albino Alligator (1997) og instruerede ligeledes Beyond the Sea (2004) om crooneren Bobby Darin (1936-73), som han også spillede hovedrollen i.

Annonce

Efter årtusindskiftet har Kevin Spaceys filmroller generelt været svagere, men han har bl.a. spillet med i K-PAX (2001), The Shipping News (2001), 21 (2008), The Men Who Stare at Goats (2009) og finanskrisethrilleren Margin Call (2011),