Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jodie Foster

Oprindelige forfattere LJuhl og MiBl Seneste forfatter Redaktionen

Jodie Foster. Foto fra 2007.

Jodie Foster. Foto fra 2007.

Jodie Foster, egl. Alicia Christian Foster, f. 19.11.1962, amerikansk skuespiller. Jodie Foster debuterede på tv allerede i 1970 og vakte stor opmærksomhed for sin rolle som barneluder i Martin ScorsesesTaxi Driver (1976).

Som voksen har hun især gjort indtryk i sine to Oscarbelønnede roller som voldtægtsofret i The Accused (1988, Anklaget) og som FBI-agenten i psykisk duel med Anthony Hopkins' massemorder i The Silence of the Lambs (1991, Ondskabens øjne).

I 1991 debuterede Jodie Foster som instruktør med det lavmælte hverdagsportræt af et syvårigt vidunderbarn Little Man Tate og har siden fulgt op med bl.a. hverdagsdramaet The Beaver (2011).

Annonce

Som skuespiller har hun bl.a. markeret sig i Nell (1994) og som handlekraftig heltinde i bl.a. Contact (1997), David FinchersPanic Room (2002) og Flightplan (2005).