Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joan Crawford

Oprindelig forfatter AJer Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/5696/=ud_a_109950.mp3?revision=1

Joan Crawford, 1904-1977, amerikansk skuespiller. Joan Crawford formåede at fastholde en position som en af Hollywoods store stjerner i en karriere, der omfattede mere end 80 film. Hun blev især berømt for sine roller som stærke, dominerende og lidenskabelige kvinder, der ikke kunne tilpasse sig en traditionel kvindelighed. Crawford slog igennem i 1920'erne og fik sine mest berømte roller i 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne, bl.a. i Michael Curtiz' Mildred Pierce (1945), der gav hende en Oscar, samt Possessed (1947, Besat) og Sudden Fear (1952, Afsløret). I 1962 ydede hun en af sin karrieres største præstationer i Robert Aldrichs What Ever Happened to Baby Jane? (Hvad blev der egentlig af Baby Jane?). Crawford blev i filmen Mommie Dearest (1981, Mor er den værste i verden) portrætteret som selvoptaget karrierekvinde og utilstrækkelig mor.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Jerslev: Joan Crawford i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59542