Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jason Robards

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Redaktionen

Jason Robards, 26.7.1922-26.12.2000, amerikansk skuespiller; var 1961-69 g.m. Lauren Bacall. Efter gennembrud på Broadway i 1956 i Eugene O'NeillsThe Iceman Cometh (Ismanden kommer) og andre store teaterpræstationer kom Jason Robards til filmen.

Han har ofte markeret sig stærkt i portrætroller, bl.a. som chefredaktøren i Alan J. PakulasAll the President's Men (1976, Alle præsidentens mænd) og Dashiell Hammett i Julia (1977), der begge gav ham en Oscar, samt Richard M. Nixon-imitationen Richard Munckton i tv-serien Washington Behind Closed Doors (1977, Bag magtens døre).

Blandt Jason Robards øvrige roller kan nævnes de to westernfilm, Sergio LeonesOnce Upon a Time in the West (1968, Vestens hårde halse) og Sam PeckinpahsThe Ballad of Cable Hogue (1970, Cable Hogue — præriens tørstige mand) samt Melvin & Howard (1980), Philadelphia (1993) og A Thousand Acres (1997, Tusind tønder land). Jason Robards spillede sin sidste filmrolle i Paul Thomas Andersons (f. 26.6.1970) Magnolia (1999).

Annonce