Faktaboks

Harry Langdon

Harry Philmore Langdon

Født
15. juni 1884
Død
22. december 1944
Harry Langdon
Harry Langdon i filmen The Cat's Meow (1924).

Harry Langdon var en amerikansk filmkomiker.

Med sit forundrede babyansigt og sin figur af evig naivitet opnåede Langdon en kortvarig succes i stumfilm. Han debuterede i 1924, og efter 15 korte farcer indspillede han syv langfilm, hvoraf Long Pants (1927, Lange bukser) er den kendteste. Tonefilmens fremkomst satte en stopper for hans karriere, der allerede da var på retur.

I 1930'erne arbejdede han som idémand for bl.a. Gøg og Gokke, og i 1939 dannede han, uden stor succes, par med Gokke (Oliver Hardy) i Zenobia (Elefanter glemmer aldrig).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig