Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frances Farmer

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter NEng

Frances Farmer, 1913-1970, amerikansk skuespiller. Frances Farmer var i opposition til Hollywood-systemet og præget af mental uligevægt og fik derfor kun få roller, bl.a. i Come and Get It (1936, Mands Vilje) og Ride a Crooked Mile (1938, Kosakblod). Hun fik posthumt udgivet en afslørende selvbiografi, Will There Really Be a Morning? (1972), der har været dramatiseret på tv og er blevet filmatiseret med Jessica Lange i titelrollen, Frances (1982). I denne film forekommer en scene, som skildrer udførelsen af det hvide snit på Frances Farmer. Det er dog dokumenteret, at dette aldrig fandt sted i virkeligheden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: Frances Farmer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74425