Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Forest Whitaker

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Redaktionen

Forest Whitaker. Foto fra 2009.

Forest Whitaker. Foto fra 2009.

Forest Whitaker, f. 15.7.1961, amerikansk skuespiller. Forest Whitaker slog sit navn fast som lavmælt siderollestjerne med stor pondus og udstråling, fx i Oliver StonesPlatoon (1986), og har siden også landet hovedroller i fx Clint Eastwoods film om Charlie Parker, Bird (1988), og den Oscar-belønnede rolle som Idi Amin i The Last King of Scotland (2006).

Desuden huskes han fra bl.a. Neil JordansThe Crying Game (1992), Robert AltmansPrêt-à-porter (1994), Jim JarmuschsGhost Dog (1999, Ghost Dog - den sidste samurai) og David FinchersPanic Room (2002).

På tv har han bl.a. medvirket i serierne North and South (Nord og syd) 1985-86, ER (Skadestuen) 2006-07, The Shield 2006-07 og Criminal Minds 2010-11.

Annonce

Som instruktør er Forest Whitaker bl.a. blevet bemærket for Waiting to Exhale (1995, Åndenød).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: Forest Whitaker i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182493