Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Denzel Washington

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Redaktionen

Denzel Washington. Foto fra 2008

Denzel Washington. Foto fra 2008

Denzel Washington, f. 28.12.1954, amerikansk skuespiller. Efter gennembruddet i Cry Freedom (1987, Et råb om frihed) og den Oscar-belønnede rolle i Glory (1989, Ærens mark) har Denzel Washington stået som en af de betydeligste afroamerikanske filmstjerner omkring årtusindskiftet.

Denzel Washington har brilleret i både kontroversielle roller som Malcolm X (1992) af Spike Lee, i debatfilm som Philadelphia (1993) og som regulær helt i solide Hollywood-produktioner som The Pelican Brief (1993, Pelikan notatet) og The Hurricane (1999) om bokseren Ruben "Hurricane" Carter.

Med Training Day (2001) opnåede han endnu en Oscar for rollen som korrupt politimand i Los Angeles' ghettoer.

Annonce

I 2000-t. har Denzel Washington befæstet sin position vha. film som thrilleren The Manchurian Candidate (2004, genindspilning af originalen fra 1962), Ridley ScottsAmerican Gangster (2007), Book of Eli (2010) og Safe House (2012).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: Denzel Washington i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182019