Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Demi Moore

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Redaktionen

Demi Moore.

Demi Moore.

Demi Moore, egl. Demetria Guynes, f. 11.11.1962, amerikansk skuespiller; g.m. Bruce Willis 1987-2000.

Efter sit gennembrud i ungdomsfilmene St. Elmo's Fire (1985, Kliken fra St. Elmo) og About Last Night ... (1986, Mig og dig) blev hun stjerne i Ghost (1990) og har siden især gjort sig gældende i roller som viljestærk kvinde i mandsdominerede miljøer, fx i A Few Good Men (1992, Et spørgsmål om ære), Disclosure (1994, Afsløring) og Ridley ScottsG.I. Jane (1997).

Som producent har Demi Moore bl.a. stået bag det kvindepolitiske tv-drama If These Walls Could Talk (1996, 3 hemmeligheder) og de populære komedier i Austin Powers-serien (1997, 1999 og 2002).

Annonce

Siden er hendes skuespillerkarriere gået noget i stå, men hun har fået et mindre comeback i bl.a. actionkomedien Charlie's Angels: Full Throttle (2003) og The Joneses (2009).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: Demi Moore i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127394