Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danny DeVito

Oprindelig forfatter UJC Seneste forfatter Redaktionen

Danny DeVito og datter fotograferet ved en filmpremiere i 2006.

Danny DeVito og datter fotograferet ved en filmpremiere i 2006.

Danny DeVito, Daniel Michael DeVito Jr., f. 17.11.1944, amerikansk skuespiller. Danny DeVito fik sin første større filmrolle i Miloš FormansOne Flew Over The Cuckoo's Nest (1975, Gøgereden), en af 1970'ernes centrale film, men et egentlig gennembrud kom først med tv-serien Taxi (1978-83).

Rollen som den koleriske chef i Taxi sikrede Danny DeVito en række større filmroller, der alle spillede på hans lave højde (1,52 m) og hurtige replik, bl.a. eventyrkomedien Romancing the Stone (1984, Nu går den vilde skattejagt) og Batman vender tilbage (1992).

Han har siden været en fast birolleskuespiller i Hollywood, fx i Get Shorty (1995), L.A. Confidential (1997) og Big Fish (2003), og har desuden gjort sig i tv-verdenen i komedieprogrammet Saturday Night Live 1980-87 og serien It's Always Sunny In Philadelphia (2006-10).

Annonce

Som instruktør har Danny DeVito bl.a. stået bag War of the Roses (1989) og det stort anlagte drama Hoffa (1992) om den amerikanske fagforeningsmand Jimmy Hoffa og hans forsvinden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulf Jørgen Christensen: Danny DeVito i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180761