Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Chevy Chase

Oprindelig forfatter PSch Seneste forfatter Redaktionen

Chevy Chase. Foto fra 2007.

Chevy Chase. Foto fra 2007.

Chevy Chase, egl. Cornelius Crane Chase, f. 1943, amerikansk skuespiller. Chevy Chases karriere begyndte på tv, bl.a. i serien Saturday Night Live, som han med mellemrum har optrådt i 1975-2007.

Derpå havde han en lang række farceroller og blev især populær som familien Griswolds fjogede overhoved i National Lampoon's Vacation (1983, Fars fede ferie) og en række fortsættelser.

Desuden har Chevy Chase bl.a. spillet detektiv i Fletch (1985, Fletch! Hva' var navnet?), parodieret westerngenren i Three Amigos! (1986, De kom, de så, de løb) og genoptaget tv-karrieren i bl.a. Family Guy (2007-09) og Community (2009-11).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: Chevy Chase i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56103